korrekt sortering

Forsøgsordning med sortering af Farligt affald

Forsøgsordning med problemkasser i afdelingen til erstatning for de blå tønder

Farligt affald

 

Farligt affald, problemaffald, problematisk affald udtrykkende skifter, men pointen er den samme. Der er typer af affald, som enten ikke kan genbruges, eller som kræver en særlig håndtering. Affald, som for alt i verden ikke skal ud i vores miljø.

Hvad skal i kasserne?

 

Hovedreglen er, at alt, som ikke udtrykkeligt kan placeres i nogen af de andre fraktioner af affald (glas, plastik, metal, storskrald eller restaffald osv.), det skal stilles i de røde kasser.

Det samme gælder i tilfælde, hvis du er i tvivl. Er det miljøfarlig/farligt? Kom det hellere i kasserne, så vil vores servicefolk sørge for den korrekte håndtering.

NB: Dunke og bøtter, som er helt tomme behøver ikke en særlig håndtering og håndteres efter det materiale, beholderen er lavet af. Dvs. metalbøtter i metal og hårde plastiskflasker i hård plast i Miljøgården.

Spørg hellere en gang for meget, hvis du kommer i tvivl.

Farligt affald kan være

  • Batterier og akkumulatorer
  • Blæk- og printerpatroner
  • Cykellygter
  • El-tandbørster
  • Små elektronikting
  • Ure
  • Høretelefoner
  • Insekt- og plantegifte
  • Makeup og neglelak
  • Olierester
  • Maling og lak
  • Kemikalierester
  • Spraydåser
  • Klude med olie og kemikalier
  • Kviksølvtermometre
  • Ledninger
  • Opladere
  • Legetøj med indbyggede batterier
  • Mobiltelefoner
  • Sparepærer og lysstofrør

Vi samler viden

 

Ordningen er tænkt som et forsøg. Der er affald, hvor det er meget vigtigt, det ikke ender i forbrændingen. Det forsøger vi med kasserne at undgå. Jo enklere affaldssorteringen er, jo færre gange ender affald i de forkerte fraktioner – det er tanken.

Du er altid velkommen til at skrive til os om dine erfaringer. Det bruger vi i forbindelse med den evaluering, som vi senere skal have af forsøget.

 

Mvh afdelingsbestyrelsen

Spørg os i formularen nedenfor, så vi forsøge at finde ud af svaret.

Din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om