Parken-modellen
Børglumparken er en boligafdeling lidt uden for Herning, der over en periode på 10 år har forvandlet sig fra et nedslidt og konfliktfyldt afdeling til et blomstrende og bæredygtigt fællesskab. I denne forvandlingsproces har bestyrelsen i Børglumparken spillet en afgørende rolle ved at implementere en række principper og tilgange, der har skabt positive forandringer og fremmet trivslen i afdelingen.
Børglumparken som projektmodel
Inkluderende og sammenhængende fællesskab
Bestyrelsen har arbejdet på at skabe et miljø, hvor alle beboere føler sig velkomne og værdsatte. Dette er blevet opnået gennem sociale arrangementer, renoveringer af afdelingens fællesområder og fremme af en kultur af gensidig respekt og samarbejde.
Bæredygtighed
I afdelingen er der blevet fokuseret på bæredygtighed i bred forstand, herunder både det sociale, økonomiske og ressourcemæssige aspekt. Der er lavet en byttecentral, hvor beboerne kan genbruge og dele genstande for at reducere affaldsmængden og forbruget. Der er eksempelvis skabt et attraktivt fællesrum med aktiviteter og der er lavet en skovhave, som er i harmoni med det naturlige økosystem og fremmer biodiversiteten.
Samfundsengagement
Bestyrelsen lægger vægt på at bidrage positivt til det omgivende samfund. Gennem projektet “Frivillige Bygger Broer” er der blevet skabt en platform for frivilligt arbejde, der styrker både fællesskabet internt i Børglumparken og relationerne til det omgivende samfund.
Inddragelse
Bestyrelsen har prioriteret inddragelse af beboerne i beslutningsprocesserne. Med tilgængelighed, deltagelse i sociale aktiviteter og regelmæssige bestyrelsesmøder har beboerne haft mulighed for at komme med forslag og ideer. Dette har skabt ejerskabsfølelse, styrket fællesskabet og forbedret trivslen. Beboernes meninger og ideer er blevet hørt og inddraget i beslutningsprocessen, hvilket har skabt tillid og samarbejde mellem bestyrelsen og beboerne.
Tryghedsskabende kommunikation
Afdelingen har fremmet en kultur præget af positiv kommunikation og åben og inviterende dialog. Der er blevet lagt vægt på at skabe et miljø, hvor beboerne føler sig trygge og velkomne til at udtrykke deres tanker, ideer og bekymringer. Denne tilgang har ikke kun styrket fællesskabet og samhørigheden blandt beboerne, men også skabt en atmosfære, hvor innovative ideer og løsninger kan blomstre.
De vigtige værdier
Børglumparkens succesfulde model bygger på værdier som accept, ligeværdighed, tillid og skabelsen af et stærkt fællesskab.
En blåprint for succes
Model Børglumparken kan absolut bruges af andre, men det kræver en dyb forståelse og respekt for de værdier og tilgange, der er indlejret i den. Det er vigtigt, at beslutningstagere ikke blot kopierer modellen, men også anerkender og implementerer de underliggende principper og værdier i deres egne planer.
Det er vigtigt at bemærke, at mens Børglumparken modellen kan være en kraftfuld inspiration, skal den tilpasses til den specifikke kontekst og de unikke behov i det område, hvor den skal implementeres. En nøgle til succes er at engagere beboerne i processen, så de føler ejerskab og er motiverede til at bidrage til realiseringen af planerne.
Nøglen til succes
Hemmeligheden bag Børglumparkens succes kan tilskrives flere faktorer og tiltag, der har bidraget til transformationen af afdelingen. Her er nogle af de vigtigste elementer:
- Engageret og kompetent bestyrelse: Bestyrelsen i Børglumparken består af ildsjæle, der har været dedikerede til at forvandle afdelingen. Deres engagement og kompetencer har været afgørende for at lede og styre afdelingen i en positiv retning.
- Kommunikation og samarbejde: Bestyrelsen har fremmet åben kommunikation og samarbejde på tværs af beboere, administration og det omgivende samfund. Dette har skabt en følelse af fællesskab og involvering, hvor alle interessenter har haft mulighed for at bidrage til afdelingens udvikling.
- Social og økonomisk bæredygtighed: Bestyrelsen har haft fokus på at skabe både social og økonomisk bæredygtighed i afdelingen. Dette har involveret strategier og tiltag til at forbedre beboernes trivsel, skabe et trygt miljø, fremme inklusion og samtidig sikre økonomisk stabilitet og effektiv ressourcestyring.
- Fokus på Verdensmålene: Bestyrelsen har arbejdet ud fra FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvilket har givet dem en rettesnor og en fælles vision for afdelingens udvikling. Ved at have en holistisk tilgang til bæredygtighed har de kunnet integrere sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn i deres planlægning og beslutninger.
- Inkluderende fællesskab og aktiviteter: Bestyrelsen har været opmærksom på at skabe et inkluderende fællesskab i afdelingen ved at tilbyde forskellige aktiviteter, arrangementer og faciliteter, der fremmer beboernes samhørighed og trivsel. Dette har skabt et positivt miljø, hvor folk føler sig velkomne og engagerede.
- Udnyttelse af ressourcer: Bestyrelsen har været dygtige til at udnytte de eksisterende ressourcer i afdelingen og det omkringliggende samfund. Dette kan omfatte samarbejde med lokale virksomheder, udnyttelse af naturressourcer, genbrug og genanvendelse af materialer og andre initiativer, der har bidraget til at skabe en mere bæredygtig og økonomisk effektiv drift.
Det er kombinationen af disse faktorer og bestyrelsens evne til at implementere dem på en sammenhængende og vedvarende måde, der har skabt Børglumparken, som den fremstår i dag. Den konkrete indsats og engagementet fra bestyrelsen og beboerne har været afgørende for at vende afdelingens negative udvikling og skabe et blomstrende og trivselsorienteret boligområde.
Relationer i frivilligt arbejde: dynamikker, etik og empowerment
Hvordan frivillige kan opbygge bæredygtige relationer med modtagere gennem gensidighed, empowerment og fællesskab. Fokus er på magtbalancer, etik og social kapital.
Ansat projektleder
Det er muligt at overføre Børglumparken-modellen, hvor ejerskab og initiativ kommer fra beboernes egen bestyrelse, til andre afdelinger. Selvom ressourcerne og viljen til at tage ansvar kan variere, er der muligheder for at tilpasse modellen til forskellige scenarier. Hvis ressourcerne ikke er til stede til at oprette en lignende beboerstyret bestyrelse, kan en ansat projektleder stadig bruge eller arbejde ud fra modellen.
Når en ansat projektleder arbejder ud fra modellen, er der nogle vigtige forhold, de bør fokusere på for at sikre projektets succes:
- Klare mål og ansvarsfordeling: Definér klare mål for projektet og sørg for, at der er en tydelig forståelse af, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver og beslutninger. Dette vil hjælpe med at opretholde en struktureret og effektiv gennemførelse af projektet.
- Kommunikation og inddragelse: Sikr en åben og effektiv kommunikation med alle interessenter, herunder beboere, ledere og medarbejdere. Inddragelse af interessenter og sikring af deres input og feedback er afgørende for at skabe ejerskab og opnå succes.
- Ressourcestyring: Forvaltning af tilgængelige ressourcer som budget, tid og personale er vigtig. Projektlederen skal være dygtig til at planlægge, prioritere og optimere brugen af ressourcerne for at opnå projektets mål.
- Stakeholder management: Identificér og engagér de relevante interessenter og interessentgrupper i projektet. Skab gode relationer og håndter eventuelle uenigheder eller konflikter på en konstruktiv måde.
- Risikohåndtering: Vurder og håndter potentielle risici og usikkerheder, der kan påvirke projektets succes. Udvikl en risikostyringsplan og vær parat til at træffe nødvendige foranstaltninger for at minimere eller håndtere risici.
- Evaluering og justering: Kontinuerlig evaluering af projektets fremskridt og resultater er vigtig. Projektlederen bør være åben for feedback, læring og mulige justeringer undervejs for at optimere projektets effektivitet og succes.
Ansat projektleder vs. afdelingsbestyrelsen
Forskellene mellem et projekt, hvor ledelsen er afdelingens egen bestyrelse, og et projekt, hvor der er ansat en ekstern projektleder kan have indflydelse på flere aspekter af projektets gennemførelse og resultater:
- Ejerskab og engagement: I et projekt med afdelingens egen bestyrelse vil medlemmerne have en dybere forståelse og følelse af ejerskab over projektet. De er beboere og har en personlig interesse i projektets succes, hvilket kan motivere dem til at engagere sig og arbejde hårdere for at nå målene. I modsætning hertil kan en ekstern projektleder have mindre personligt engagement og ejerskab i projektet, da de ikke er direkte berørt af dets resultater.
- Lokalkendskab og relationer: Afdelingens egen bestyrelse vil typisk have et dybere lokalkendskab og etablerede relationer med beboerne og det omkringliggende samfund. Dette kan være en fordel, når det kommer til at forstå specifikke udfordringer, behov og dynamikker i området samt at opbygge tillid og samarbejde med beboerne. En ekstern projektleder kan kræve tid til at opbygge disse relationer og lære om lokale forhold.
- Kontinuitet og langsigtede perspektiver: Afdelingens egen bestyrelse har mulighed for at have en mere kontinuerlig tilstedeværelse i området og et længere perspektiv på projektets udvikling. De kan arbejde på at sikre bæredygtighed og langsigtet succes for beboerne. En ekstern projektleder kan have en mere afgrænset tidsramme og fokusere mere på at opnå specifikke mål inden for denne tidsramme.
- Kompetencer og erfaring: Afdelingens egen bestyrelse kan have en bred vifte af kompetencer og erfaringer, der er relevante for projektet, da de er beboere og har indsigt i lokale forhold. Dog kan deres kompetencer og erfaringer også være begrænsede i forhold til specifikke projektledelsesmetoder og -teknikker. En ekstern projektleder vil typisk have specialiseret viden og erfaring inden for projektledelse, hvilket kan være en fordel, især ved komplekse eller større projekter.
Det er vigtigt at bemærke, at både afdelingens egen bestyrelse og en ekstern projektleder kan være succesfulde afhængigt af projektets art, størrelse og kontekst. Det handler om at identificere de mest hensigtsmæssige ressourcer og kompetencer til at gennemføre projektet effektivt og opnå de ønskede resultater.
Hvad hvis bestyrelsen ikke er velfungerende?
Hvis du som direktør for et boligselskab ønsker at igangsætte en forvandling af en større afdeling med mange beboerkonflikter og men med en ustabil afdelingsbestyrelse, er der flere skridt, du kan tage for at øge sandsynligheden for succes:
- Analyser og identificer udfordringerne: Få en grundig forståelse af afdelingens nuværende situation, herunder de vigtigste konflikter, problemer og årsager til den ustabile afdelingsbestyrelse. Dette kan omfatte at gennemføre interviews, møder og analyser for at identificere de underliggende årsager og mulige løsninger.
- Skab en vision og strategi: Definér en klar vision for den ønskede forvandling af afdelingen. Hvordan ønsker du, at afdelingen skal se ud efter gennemførelsen af projektet? Udvikl en strategi og en handlingsplan for at nå denne vision, herunder specifikke mål, tidsrammer og ressourceallokering.
- Skab opbakning og engagement: Kommuniker åbent og ærligt med beboerne om målene og formålet med projektet. Skab en dialog, hvor beboernes bekymringer og synspunkter inddrages. Arbejd på at opbygge tillid og skabe en følelse af ejerskab blandt beboerne ved at involvere dem i beslutningsprocessen og give dem mulighed for at bidrage med idéer og forslag.
- Styrk afdelingsbestyrelsen: Hvis afdelingsbestyrelsen er ustabil, kan det være nødvendigt at tage skridt til at styrke den. Dette kan omfatte rekruttering af nye medlemmer med relevante kompetencer og engagement i afdelingens udvikling. Tilbyd træning og støtte til afdelingsbestyrelsen for at sikre, at de har de nødvendige redskaber og viden til at håndtere konflikter og drive projektet fremad.
- Søg ekstern bistand og ressourcer: Hvis det er muligt at søge ekstern finansiering til projektet, bør du overveje at søge midler, der kan støtte gennemførelsen af forvandlingsprojektet. Det kan også være værdifuldt at søge ekspertbistand fra specialister inden for områder som konfliktløsning, projektledelse og socialt arbejde for at få ekstra ressourcer og kompetencer.
- Skab en struktureret projektledelse: Uanset om afdelingen har en stabil afdelingsbestyrelse eller ej, kan det være gavnligt at etablere en struktureret projektledelse. Dette kan omfatte ansættelse af en erfaren projektleder, der har ekspertise inden for konflikthåndtering, forandringsledelse og stakeholder management. Projektlederen kan arbejde tæt sammen med afdelingsbestyrelsen og andre interessenter for at sikre en effektiv gennemførelse af projektet.
Husk, at en sådan forvandling vil tage tid og kræve tålmodighed og vedholdenhed. Det er vigtigt at være åben for tilpasninger undervejs og at kommunikere kontinuerligt med beboerne for at sikre deres opbakning og engagement.
Tidsplan
Her er en tidsplan for projektet baseret på et mindre boligselskab, der ønsker at gennemføre en forandring svarende til det der er beskrevet i Parken-modellen. Bemærk, at tidsplanen kan variere afhængigt af projektets omfang og kompleksitet:
- Fase 1: Forberedelse (varighed: 2 måneder)
– Direktør og projektudvikler identificerer projektets mål og omfang
– Projektudvikler arbejder på at sikre ekstern finansiering
– Driftschef og regnskabschef analyserer den økonomiske situation i afdelingen
– Bestyrelsen diskuterer og godkender projektets igangsætning - Fase 2: Ressourceallokering og opbygning af kompetencer (varighed: 1 måned)
– Direktør ansætter ekstern projektleder med erfaring inden for konflikthåndtering og forandringsledelse
– Bestyrelsen identificerer og rekrutterer potentielle nye medlemmer med relevante kompetencer
- Fase 3: Stakeholderanalyse og kommunikationsstrategi (varighed: 1 måned)
– Projektleder og pressemedarbejder udarbejder en kommunikationsstrategi
– Sekretær med juridisk medarbejder identificerer og håndterer juridiske spørgsmål og formaliteter
– Kundekontaktpersonale informeres om projektet og deres rolle i kommunikationen - Fase 4: Dialog og inddragelse af beboere (varighed: 3 måneder)
– Projektleder faciliterer dialogmøder og workshops med beboerne
– Pressemedarbejder sikrer offentlig opmærksomhed og positiv omtale af projektet
– Bestyrelsen og projektlederen indsamler beboernes synspunkter og forslag - Fase 5: Udvikling af handlingsplan og finansiering (varighed: 2 måneder)
– Projektudvikler og regnskabschef udarbejder en detaljeret handlingsplan og budget
– Direktør sikrer nødvendig finansiering gennem ekstern finansiering og interne ressourcer - Fase 6: Implementering og overvågning (varighed: løbende)
– Projektleder og driftschef sikrer en smidig implementering af handlingsplanen
– Bestyrelsen og projektlederen overvåger projektets fremskridt og foretager eventuelle nødvendige justeringer
Bemærk, at denne tidsplan kun er en generel oversigt og kan tilpasses i forhold til de specifikke behov og udfordringer i afdelingen. Det er også vigtigt at indarbejde regelmæssige evalueringer og tilpasninger i projektets forløb for at sikre en succesfuld gennemførelse.
Første skridt er information
Et tænkt eksempel kunne være en almen boligafdeling, der på flere planer er nødlidende. Boligselskabets organisationsbestyrelse beslutter sammen med direktøren at igangsætte en proces, som skal skabe bedre trivsel i afdelingen, forbedre afdelingens økonomi og ikke mindst mindske de hyppige konflikter i afdelingen, forbedre tonen og gerne forebygge kriminaliteten i området.
Boligselskabet vil egentlig gerne anvende Parken-modellen, men afdelingens bestyrelse skal overbevises, og beboerne skal helst føle medejerskab. Derfor er første vigtige skridt at informere beboerne om planerne. Det kunne være med følgende nyhedsbrev:
Kære alle beboere i [afdelingen]
Vi håber, I har det godt og nyder jeres dagligdag i [afdelingen]. Jeg vil gerne dele en spændende nyhed med jer angående et kommende projekt, som vil få en positiv indvirkning på afdelingens fællesskab.
Som direktør for boligselskabet [navn] kan jeg fortælle om en ambitiøs plan, der skal forbedre trivslen i boligafdelingen. Vores mål er at skabe et attraktivt bomiljø for alle beboere.
Projektet, der bygger på Parken-modellen, vil fokusere på flere problemstillinger i afdelingen. Vi ønsker at fremme bæredygtighed, styrke fællesskabet, forbedre kommunikationen og skabe større tryghed for alle beboere.
Et afgørende element i projektet er styrkelse af fællesskabet og inddrage beboerne i beslutningsprocessen. Vi vil etablere mekanismer, der giver jer mulighed for at bidrage med jeres ideer, forslag og bekymringer. Jeres stemme er vigtig, og vi ønsker at skabe et inkluderende og mangfoldigt fællesskab.
Vi vil også arbejde på at forbedre kommunikationen mellem afdelingsbestyrelsen, administrationen og jer beboere. Vi vil sikre, at I hele tiden holdes opdaterede om projektets fremskridt, beslutninger og kommende arrangementer. Åben og ærlig kommunikation er afgørende for at opbygge tillid og forståelse.
Vi er opmærksomme på, at forandringer kan vække bekymringer og spørgsmål. Vi vil derfor etablere en kanal, hvor I kan få svar på jeres spørgsmål og få den nødvendige støtte. Vores dedikerede projektudvikler og driftschef vil være tilgængelige for at sikre, at alle jeres behov og bekymringer bliver håndteret professionelt.
Vi er begejstrede for denne rejse, og vi er overbeviste om, at den vil skabe et bedre livskvalitet og trivsel for jer alle. Vi vil sørge for at holde jer opdaterede om de kommende skridt og tidsplanen for projektet.
Vi sætter stor pris på jeres samarbejde og opbakning i denne proces. Sammen kan vi skabe en afdeling, vi alle kan være stolte af.
Med venlig hilsen,
[Navn]
Direktør, [Boligselskabets navn]
Med skyldig tak for skrivehjælp af OpenAI
