Surbundsplanter i skovhaven

Lyngplanter i skovhaven

Bunden i skovhaven har en PH-værdi på 6 og derfor for basisk i forhold til lyngplanter.

Dagsplan for lørdag den 11. maj

I morgen, lørdag, går vi i gang med næste fase i skovhaven. Planen er at tilføre surbundsjord til i alt tre nye bede. Nogle af os tager i byen i dag, fredag, og henter sække med surbundsjord – så mange, som der kan være i en KIA! Jorden passer til de planter, vi skal plante, nemlig tyttebær, blåbær og tranebær. Sækkene vil stå klar til brug i morgen, når vi forhåbentlig mødes kl. 10:00.

Vores plan for dagen er at anlægge tre nye bede, hvor surbundsjorden skal fordeles og blandes med den eksisterende jord. Det bliver spændende at se resultatet i form af tre bede, der gerne skal få lyngplanterne til at trives og helst brede sig ud. Men det stopper ikke her! Næste lørdag fortsætter vi projektet med at skabe en snoet ‘skovsti’ gennem haven. Vi har lånt en rotorklipper af parkafdelingen hos FHG. Den skal bruges til at anlægge ‘sporet’ til stien, som så gerne skulle være let at vedligeholde efterfølgende med vores græstrimmer.

Alle er som altid velkommen til at dukke op. Vi har en kande kaffe klar og friskt brød fra bageren. Vi ser frem til en produktiv og hyggelig dag sammen med jer alle!

Din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om