Frivilligt arbejde Relationer i frivilligt arbejde Empowerment i frivillige relationer Etik i frivilligt arbejde Gensidighed og frivillighed Social kapital og magtbalancer

Podcasten fokuserer på at skabe bæredygtige relationer mellem frivillige og modtagere med særlig fokus på afdeling Børglumparken. Rapporten tilbyder praktiske anbefalinger til at skabe en sund magtbalance, fremme omsorgsetik og styrke social kapital i frivillige indsatser. Podcasten er på engelsk og er genereret i NotebookLM den 17. oktober 2024 på grundlag af rapporten “Relationer i frivilligt arbejde: dynamikker, etik og empowerment”. Læs mere om rapporten

Podcasten kommer ind på mange begreber som frivilligt arbejde indbefatter, alt lige fra dansk hygge til helpers high. Begreber som også er omtalt i rapporten.

  • Peter – Har du nogensinde været en del af et virkelig godt team? Når alle arbejder mod det samme mål, og du føler dig så forbundet, selv når arbejdet er hårdt, føles det lettere, ikke?
  • Anne – Fordi I gør det sammen.
  • Peter – Præcis. Det er den følelse, jeg fik, da jeg var frivillig i en fælleshave. Det fik mig til at tænke på fælles oplevelser. Hvad er det ved frivilligt arbejde, der gør båndene så stærke?
  • Anne – Det viser sig, at der er masser af forskning om det – et helt felt dedikeret til relationer og frivilligt arbejde.
  • Peter – Wow, det anede jeg ikke. Så hvad er det vigtigste? Er der en hemmelig opskrift på at skabe de forbindelser, mens man er frivillig?
  • Anne – Denne rapport, “Relationer i frivilligt arbejde”, siger, at effektiv frivillighed handler om stærke relationer. Det handler ikke bare om at møde op, men om kvaliteten af de interaktioner, du har, og den fælles følelse af formål.
  • Peter – Det giver mening. Det er forskellen på bare at tage til en træning kontra at være en del af et fitnessfællesskab. Du er meget mere tilbøjelig til at holde ved, hvis du føler, du er en del af noget.
  • Anne – God analogi. Rapporten fremhæver faktisk en boligafdeling i Danmark, Børglumparken, som et godt eksempel. De har skabt en stærk følelse af fællesskab og tilhørsforhold.
  • Peter – Nu er jeg virkelig nysgerrig. Hvad er det, der gør Børglumparken så speciel?
  • Anne – En af de ting, de fokuserer på, er fælles aktiviteter, der er designet til at opbygge social kapital. I stedet for at alle gør deres eget, skaber de muligheder for, at folk kan samarbejde, lære af hinanden og fejre deres resultater sammen.
  • Peter – Det er som den følelse, man får, efter man har afsluttet et stort frivilligt projekt. Alle siger “vi gjorde det” og giver hinanden high-fives.
  • Anne – Præcis. Apropos “high”, har du nogensinde hørt om “helper’s high”? “Helper’s high”? Det lyder som en naturlig humørforstærker, ikke? I forbindelse med frivilligt arbejde, tænker du? Ja, præcis. Det er en ægte følelse, der skyldes frigivelsen af endorfiner i hjernen. Det er lidt som “runner’s high”, men det er vigtigt at forstå denne fysiologiske reaktion for både de frivillige og dem, de hjælper.
  • Peter – Det er en god ting, men som med alt andet skal vi være opmærksomme. 
  • Anne – “Helper’s high” kan blive så stærk, at den overskygger det egentlige mål.
  • Peter – Hvordan det?
  • Anne – Forestil dig, at nogen kun er frivillig for den gode følelse, uden at tænke på den langsigtede indvirkning. Det kan skabe en dynamik, hvor den frivilliges oplevelse bliver vigtigere end behovene hos dem, de hjælper.
  • Peter – Ja, som idéen om at give en mand en fisk versus at lære ham at fiske, ikke? Præcis. Du vil hjælpe folk til at blive selvforsynende, ikke skabe afhængighed.
  • Anne – Var det ikke noget med, at rapporten nævnte “transaktionel frivillighed”? Er det det, vi taler om her?
  • Peter – Ja, “transaktionel frivillighed” handler om bare at udføre handlingen, som om det er en tjekliste, i stedet for at opbygge rigtige relationer og skabe ægte empowerment.
  • Anne – Så hvordan sikrer vi os, at vores frivillighed rent faktisk er styrkende og gør en reel forskel?
  • Peter – Rapporten taler meget om balance. Det handler ikke om at fjerne “helper’s high” fuldstændigt, men om at kanalisere det på den rigtige måde.
  • Anne – Okay, jeg kan godt lide den tanke. Fortæl mig mere om det. Tænk på det sådan her: Frivilligt arbejde er mest effektivt, når det er en tovejsproces. Begge sider har noget at tilbyde og noget at få ud af det. Det handler ikke kun om, at én person skal “fikse” en anden.
  • Peter – Så det handler mere om at anerkende, at alle har noget værdifuldt at bidrage med, og at der er mulighed for gensidig læring?
  • Anne – Præcis, og en måde at fremme den dynamik på er gennem gensidighed.
  • Peter – Hvad mener du med det? Hvordan ser det ud i praksis?
  • Anne – Forestil dig, at du er frivillig i et herberg og serverer mad. En transaktionel tilgang ville være at servere maden og gå videre. Men en gensidig tilgang kunne være at tage dig tid til at snakke med folk, lære deres historie eller bare lytte.
  • Peter – Ja, det er et godt eksempel. Små gestusser kan gøre en kæmpe forskel. Det handler om at behandle folk med værdighed og se dem som mennesker, ikke bare deres umiddelbare behov.
  • Anne – Præcis. Og det fantastiske ved denne ændring mod gensidighed er, at det gavner alle. Når frivillige føler sig værdsatte, ikke kun for deres tid, men også for alt det, de bringer til bordet, styrker det deres følelse af formål.
  • Peter – Jeg kan sagtens se det. Så når vi nu taler om at føle sig værdsat og skabe reelle forbindelser, nævnte du den danske afdeling, Børglumparken, tidligere. De ser ud til at have skabt noget helt særligt.
  • Anne – Det har de, og det de gør, hænger faktisk godt sammen med et begreb, der er stort i dansk kultur – det hedder hygge.
  • Peter – Hygge!
  • Anne – Ja. Det er et af de ord, der er umulige at oversætte direkte, men det handler om en følelse af varme, hygge, tilfredshed og forbindelse. Forestil dig at sidde ved en pejs med dine yndlingspersoner, dele historier og grine.
  • Peter – Åh, jeg kan mærke hyggen bare ved at tænke på det! Men hvordan hænger hygge sammen med frivilligt arbejde?
  • Anne – Det handler om at skabe et miljø, hvor folk føler sig velkomne og inkluderede. Det går ud over de transaktionelle interaktioner og skaber rum, hvor folk kan være sig selv.
  • Peter – Så det handler om at skabe en ægte følelse af fællesskab, der går ud over selve opgaven?
  • Anne – Ja, og selvom hygge er vigtigt, må vi ikke ignorere en anden stor faktor, der ofte er usagt – magtdynamikker. Selv med de bedste intentioner vil der altid være en ubalance, når det handler om dem, der hjælper, og dem, der modtager hjælp.
  • Peter – Ja, det er et rigtig vigtigt punkt. Vi kan ikke bare lade som om, det ikke eksisterer. Hvordan kan vi håndtere det på en måde, der er respektfuld for alle involverede?
  • Anne – Bare det at være opmærksom på de dynamikker er et stort første skridt. Vi skal være opmærksomme på, hvordan vores handlinger og selv vores ord kan påvirke andre, selvom vi har gode intentioner.
  • Peter – Ja, det handler om selvbevidsthed og om at tjekke sine egne fordomme.
  • Anne – Præcis. Og ud over os som individer foreslår rapporten nogle meget praktiske strategier, som organisationer kan bruge til at håndtere disse magtdynamikker.
  • Peter – Så vi taler om virkelig at tage fat på magtforholdene. Hvad kan organisationer gøre for at gøre frivilligt arbejde mere ligeværdigt?
  • Anne – En virkelig stærk ting er at involvere modtagerne i beslutningstagningen, især når det drejer sig om programmer, der direkte påvirker dem. 
  • Peter – Det giver mening. 
  • Anne – I stedet for at antage, at vi ved, hvad der er bedst, kan vi spørge dem.
  • Peter – Præcis. Få deres input og feedback.
  • Anne – Ja.
  • Peter – Fordi det er dem, der rent faktisk oplever det på første hånd.
  • Anne – Nøjagtig. Og det handler om mere end bare at bede om deres mening. Det handler om at give dem en chance for at lede – som for eksempel at lade modtagerne sidde i bestyrelser, designe programmer eller mentorere andre frivillige.
  • Peter – Wow, det elsker jeg. Det vender virkelig rollerne på en god måde. Når vi nu taler om mentorering, hvad er så andre tips til at skabe de virkelig positive, styrkende frivillige oplevelser?
  • Anne – Udover mentorering, som er enormt vigtigt, taler rapporten meget om træning – virkelig gode træningsprogrammer.
  • Peter – Åh, rigtigt, for de frivillige?
  • Anne – Ja, at give dem den viden og de færdigheder, de har brug for, så de virkelig føler sig godt tilpas med, hvad de laver, og føler sig forberedte og selvsikre. Ja, præcis. I stedet for bare at kaste dem ud i det og håbe på det bedste. Og det handler ikke kun om praktiske ting. Det handler også om ting som kulturel følsomhed, hvordan man kommunikerer effektivt, og hvordan man navigerer i de magtdynamikker, vi har talt om.
  • Peter – Så det handler om at lægge grundlaget, før de overhovedet begynder – skabe et fundament af respekt og forståelse. Det lyder essentielt.
  • Anne – Det er det også. Det gør en kæmpe forskel. Når vi nærmer os frivilligt arbejde med den grad af intention, kan det virkelig ændre vores perspektiv. Det handler mindre om at “fikse” noget og mere om at lære og vokse sammen.
  • Peter – Her kommer den idé om gensidighed ind igen? 
  • Anne – Præcis. 
  • Peter – Det er ikke en envejsproces. Frivillige har lige så meget at lære fra de mennesker, de hjælper.
  • Anne – Det er sandt. Rapporten fremhæver faktisk, hvor stærkt det kan være – den gensidige læring.
  • Peter – Det er sjovt, det minder mig om det ordsprog, at den bedste måde at lære noget på er at undervise. Når du deler din viden og erfaringer, styrker det din egen forståelse, og du ser tingene fra et nyt perspektiv.
  • Anne – 100%. Det er en fantastisk vækstcyklus. Jeg husker, da jeg var frivillig i et ungdomsmentorprogram, og jeg blev parret med en fantastisk ung kvinde. Hun gennemgik nogle virkelig svære ting, men hun havde denne styrke og optimisme, og selvom jeg var der for at dele mine erfaringer og give vejledning, lærte jeg ærligt talt så meget fra hende.
  • Peter – Det er fantastisk. 
  • Anne – Det viser virkelig, hvor kraftfuldt det menneskelige sind kan være. 
  • Peter – Det er et perfekt eksempel på, hvordan disse relationer kan være transformative for alle involverede. Det handler ikke om at have alle svarene, men om at anerkende den fælles menneskelighed.
  • Anne – Helt sikkert, og når vi nærmer os frivilligt arbejde fra det sted, bliver det virkelig noget særligt. Det handler ikke længere om bare at krydse af på en liste. Det handler om at forbinde med hinanden, forstå hinanden og skabe reel forandring.
  • Peter – Det handler om at anerkende, at alle har noget værdifuldt at tilbyde, og at vi ved at arbejde sammen kan skabe noget, der er større end os selv.
  • Anne – Vel sagt. Det handler mindre om velgørenhed og mere om solidaritet. Det handler om forbindelse og om at styrke hinanden.
  • Peter – Det har været en fantastisk dybdegående samtale. Vi har dækket så meget – fra “helper’s high” til praktiske tips om at gøre frivilligt arbejde mere ligeværdigt og meningsfuldt for alle involverede. Men jeg tror, den største lektie her er forbindelsens kraft og hvor vigtigt det er at nærme sig frivilligt arbejde med et åbent sind og en vilje til at lære og vokse sammen med de mennesker, vi tjener.
  • Anne – Jeg kunne ikke være mere enig.
  • Peter – Så når du går i gang med din dag i dag, så tænk over dette: Hvordan kan du gøre dit frivillige arbejde mere meningsfuldt for både dig selv og dem omkring dig?
  • Anne – Indtil næste gang – fortsæt med at søge disse forbindelser, og husk, at alle har noget værdifuldt at give.
 
 
AI-genereret dialog oversat til dansk
 

Hent rapporten gratis:

Frivilligt arbejde Relationer i frivilligt arbejde Empowerment i frivillige relationer Etik i frivilligt arbejde Gensidighed og frivillighed Social kapital og magtbalancer

Relationer i frivilligt arbejde: dynamikker, etik og empowerment

Hvordan frivillige kan opbygge bæredygtige relationer med modtagere gennem gensidighed, empowerment og fællesskab. Fokus er på magtbalancer, etik og social kapital.