Åbent beboerhus
Husk tilmelding inden onsdag kl. 20.00.
Åben i beboerhuset hver anden torsdag
Vi inviterer alle beboere til at deltage i vores nye åbent hus-aktivitet i beboerhuset hver anden torsdag. Fællesskab og samvær er i fokus, og vi håber, at dette initiativ kan blive et samlingspunkt for børn, unge og voksne i Børglumparken.
Første gang den 28. november kl. 15-20.00
Hvad kan du forvente?
Aktiviteter som puslespil, brætspil og kreative workshops – medbring gerne dit eget spil eller din kreativitet!
Børnene kan lege, mens de voksne får mulighed for at hygge sig med en god snak og et godt grin.
Køkkenholdet til fredagens fællesspisning vil være i gang med at forberede mad – vi opfordrer til at alle, der har lyst, giver en hånd med.
Vi ønsker at skabe et inkluderende rum, hvor vi kan lære af hinanden på tværs af generationer. Kom forbi og vær med til at forme et stærkt, positivt fællesskab i Børglumparken.
Datoer for Åbent Hus:
Først gang torsdag den 28. november
Herefter hver anden torsdag fremover
Vi ser frem til at møde jer og håber, at I vil være med til at gøre dette til en fast tradition i Børglumparken.
Husk: Alle forslag til aktiviteter er velkomne, og vi tager dem alle seriøst. Vi vil gøre Børglumparken til et sted, hvor fællesskabet vokser.
For yderligere information kan du altid kontakte os.