Sunde madvarer

Afdeling Børglumparken Selvforsyning i det små

Måske ikke først med det nye, men tæt nok på!

Grøntsagshave

Til fællesspisning henter vi nogle af vores råvarer i vores egen grøntsagshave eller byhave.

Selvforsyning

 

Vi går op i sunde madvaner, så da der blev lejlighed til at lave en lille grøntsagshave, hvor der tidligere var et gammelt buskads, greb vi muligheden og gik i gang at forberede den.

Haven/bedet ligger i midterste gård og i løbet af de par år, den har eksisteret, har den bidraget til fællesspisning med hjemmedyrkede grøntsager. 

Sådan starter I selv en byhave op

I det følgende kan I finde en række ideer til, hvordan I selv kommer i gang, der hvor I bor.

Hvad er en byhave?

En byhave eller på engelsk en urban gardening er en større eller mindre have med planter og grøntsager, der drives og passes af beboerne, som har adgang til den. Det er en måde at dyrke mad på uden at bruge meget plads, hvilket gør det til en attraktiv mulighed for folk, der bor i byområder.

Byhaver kan være i vidt forskellig skala. Den kan være så lille som en vindueskasse eller så stor som en hel (by-)mark. Det afgørende er, at de laves og drives i en by og af de beboere, som bor der.

Byhaver er blevet populære i Danmark, fordi de ses som en måde at reducere byernes miljøpåvirkning ved at reducere behovet for indkøb og transport og ved at levere sund og næringsrig mad. Byhaver kan også inspirere til en sundere livsstil.

Er dit kvarter trist og uden rigtigt liv?

Børglumparken i Tjørring udenfor Herning er i princippet en ganske almindelig almen boligafdeling. Vi har så valgt at bryde med vanetænkningen omkring samme. Bl.a. ved at tage fat på en byhave. Mens politikerne forståeligt nok mest er fokuseret på problemer såsom ghettodannelser, udsatte boligområder og parallelsamfund, er vi optaget af det modsatte. Det der skaber trivsel, bæredygtige fællesskaber og konkrete løsninger.

Udsatte boligområder og mindre bykvarterer oplever ofte, at besparelser både nationalt og på kommunalt niveau rammer hårdt. Kan lokale fællesskaber være et modsvar på nedskæringer i den offentlige service? Børglumparken er måske et bud på et svar. Med vores byhave plus en række andre aktiviteter er vi et godt eksempel på, at det nytter at stå sammen.

Måske har vi knækket koden! En byhave er langt fra svaret på alle udfordringerne, men et godt sted at starte.

Hvorfor starte en fælles byhave?

En byhave er en sjov måde at skaffe friske råvarer på og på den måde fremme sunde spisevaner i et boligområde. Det kan være en god anledning til at skifte fast food og nemme færdigretter ud med mere sunde madvaner. I Børglumparken bruger vi afgrøderne fra vores frugthave, grøntsagshave og urtebede til vores fællesspisning.

Gamle og nye grøntsager

For mange af os er gamle urter og grøntsager meget spændene at arbejde med.

Trinene til at starte din egen fælles byhave

Fra dig til jer til alle!

Sidder du med en lyst til at gå i gang med en byhave, er der flere ting, du skal tage i betragtning. Første opgave vil være at skaffe opbakning til din idé.

Overvej følgende:

Uddan dig selv i fordelene ved byhaver, herunder øget adgang til friske, sunde produkter, udeliv og muligheden for at være sammen om en fælles opgave.

Tal med dine naboer om din idé til en byhave. Del fordelene og forklar, hvordan det kan lade sig gøre. Bed om deres feedback og forslag. Fortab jer ikke i forhindringerne, men tro på sagen.

Lav en plan for byhaven. Dette bør som mindstemål omfatte placering, størrelse og ideer til afgrøder samt en tidsplan og plan for pleje af haven.
Ræk ud til andre aktiviteter, der evt. allerede fungerer i nabolaget. Muligvis kan I gå sammen om at tale projektet op.

Overvej at starte en gruppe op eller at danne et partnerskab med en eksisterende gruppe. Dette kan give en følelse af fælles ejerskab og kan gøre det lettere senere at koordinere indsatser og ressourcer.

Hold et større møde eller arrangement for at diskutere jeres plan om en byhave. Også for at få yderligere feedback og støtte fra en større kreds. Dette kan være en god forberedelse til at sagen måske skal vedtages på et afdelingsmøde/beboermøde.

Ved at tage disse trin kan du opbygge støtte til en byhave i dit nabolag. Frøet skal sås til et byhaveprojekt.

Så snart din gruppe er nået til enighed om, hvad planen er, skal den videre. Afhængig af hvordan den slags ideer håndteres i din afdeling eller boligselskabet, skal den godkendes af andre. Der vil være noget økonomi i projektet, som der skal være tænkt på, og hvis der ikke som udgangspunkt er midler til rådighed, skal de skaffes til veje. I de fleste kommuner er der flere fonde og/eller kommunale midler, der kan ansøges. Brug det i talen om finansieringen, også selvom pengene endnu ikke er søgt/bevilget.

Udgifter til etablering, som ikke kan rummes indenfor budgettet, skal altid på et afdelingsmøde/beboermøde. Derfor gælder det om at forberede planen grundigt, så alle kan se de åbenlyse fordele ved planen. Hold det realistisk – både på kort og lang sigt.

En helt elementær forudsætning er selvfølgelig, at der i boligkvarteret er plads til projektet. Der skal være et areal, der kan afsættes til en byhave. I virkeligheden kræver det ikke så mange kvadratmeter. Selvom opbakningen i udgangspunktet, måske er begrænset, kan man altid starte op med et pilotprojekt. Når projektet først kører, er en opskalering som regel meget lettere at få igennem.

Sådan finder du den rigtige plads til din have

Hvis du vil tage initiativet til en fælles byhave, er der et par ting, du skal overveje:

  • Beliggenhed
  • Størrelse
  • Tilgængelighed
  • Adgang til vand
  • Adgang til redskaber og materialer

 

En byhave er et konkret tegn på, at der er et fællesskab i kvarteret. Derfor som tidligere nævnt et godt sted at starte, hvis man vil skabe trivsel og sammenhold. Derfor er det en god idé at placere haven, så den er synlig for flest muligt. Den skal ikke gemmes væk eller være vanskelig at komme til.

Tænk ind, at der skal være let og praktisk adgang til både redskaber og vand. De der driver værket, skal føle, at det er nemt, og at der er tænkt på dem i projektet.

Hvad du skal bruge til din have

På et eller andet tidspunkt får I jeres plan godkendt, pengene er til stede Så er det tid det praktiske.

På nettet er der rigeligt med inspiration til vlag af afgrøder. I kan beslutte at sætte og så alt fra kartofler, ærter og grønkål. Fra tips om, hvordan du finder den rigtige plads, hvilket udstyr du skal bruge, og hvordan du plejer dine planter, har disse guider alt, hvad du har brug for. For at skabe en byhave skal du følge disse trin:

  1. Vælg de planter til haven, I mener der er størst udbytte af. Skal de evt. indgå i fællesspisning, er det en god idé at tænke det ind. Selvom selvforsyning på den måde ikke dækker hele jeres behov, er delvis selvforsyning også ganske godt. Nogle gode muligheder for en byhave omfatter urter, grøntsager og små frugter som jordbær. Vælg planter, der er velegnede til dit klima og mængden af sollys, din have modtager. Vælg også gerne planter, der ikke kræver for meget pasning. Der er meget at fordybe sig i.
  2. Klargør jorden. Før plantning skal du forberede jorden for at sikre, at den er egnet til dine planter. Dette kan involvere tilsætning af kompost eller andet organisk materiale for at forbedre jordens frugtbarhed og struktur.
  3. Plant dine frø eller plant fra potter. Er jorden klar, kan du begynde at så dine frø eller udsætte spirer i henhold til instruktionerne på frøpakken eller planteetiketten.
  4. Sørg for vand og pleje til planterne. Det er meget afgørende, at flere er med i det praktiske, og at der er aftalt, hvem der gør hvad, hvornår. Er der fx. en, som er særlig dygtig til at organisere, kan I lade ham/hende står for den del. Bare I er enige om det og bakker vedkommende op.
  5. Brug muligheden for at tale sammen om det at dyrke grøntsager. Det er mange aspekter ved det, og på nettet er der mange gode råd, man kan følge. Tænkt også på jeres ambitioner mht. biodiversitet og økologi. Sæt baren højt! Det er tidens tegn.
 

Ved at følge disse trin kan I skabe en blomstrende byhave, der vil give jer friske, sunde produkter og tilføje noget positivt til dit nabolag.

Efterhånden vil der blive brug for:

  • Havehandsker og knæpuder
  • Skuffejern, rive, hakkejern og spade
  • Slange med justerbar sprøjtedyse
  • Beskærersakse
  • Vandkande
 

Hel og lykke med jeres byhave!

Din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om