Opskrift på hygge og sammenhold
Mad til mange mange til spisning
Med tilladelse fra Arla Food
Vejledning
Fællesspisning i en beboerforening som vores kan ikke fungere uden, at der er nogen, der vil det. I løbet af den tid, vi har haft fællesspisning, er der høstet erfaringer, som vi gerne deler ud af. Andre kan sikkert kunne berette om andre ting, som de har oplevet. Det er ikke givet, at det der fungerer for os også fungerer for andre, men læs alligevel.
Valg af menu
Når der er mange til spisning, vil der altid være særlige ønsker til valg af retter. Nogle er decideret kræsne, andre er bare ikke til det ene eller det andet. Der er også de, som har særlige behov enten på grund af allergi, helbred eller et ønske om at undgå kød, stivelse eller gluten.
Glæden ved
Der er imidlertid vigtigt, at de, der laver maden, ikke føler sig begrænset af de kritiske og de krævende. Madholdene skal kunne glædes ved at lave og servere de retter, som de selv holder mest af.
Særlige hensyn
Omvendt bør valg af retter og tilbehør så vidt muligt være for de fleste og ikke de få! Og ske under hensyntagen til så mange som muligt.
Madholdene skal bare ikke glemme dem selv. De må meget gerne kunne bruge de opskrifter, som de selv brænder for at servere. Glæden ved at lave maden og servere den kan man meget tit smage.
Fællesspisning i beboerfællesskaber
Når fællesspisning sker som i vores tilfælde i et fællesskab af beboere, forsøger de, der driver værket, at finde en god balance mellem hensynet til de fleste, og den frihed, der er nødvendig for at tiltrække nok frivillige til madlavningen.
I almene boligafdelinger kan man sjældent stille krav om, endsige forvente, at man som beboer deltager i de fælles arbejdsopgaver. Det sker altid på frivillig basis.
En vej ud af problemet kan i nogle tilfælde være at oprette en madklub – evt. flere madklubber. Det er bare ikke en mulighed for de fleste steder. Ønsket om at få så mange som muligt kna også være en motor i sig selv.
Opskrift på fællesspisning
Praktiske anvisning på opstart af fællesspisning - Lokale og anlægsfonden
Det praktiske
I Børglumparken spiser vi sammen hver uge. Det har den fordel, at de overskydende råvarer, som vi ikke får brugt og som ikke kan fryses ned, som regel kan gemmes til næste spisning. Det begrænser madspildet, og sparer penge.
Madholdene køber ind baseret på antallet af tilmeldte.
Du kan tilmelde dig senest to dage før fællesspisningen. Vi har fællesspisning to gange om ugen, tirsdag og fredag. Tilmeldingsfristen er søndag aften kl. 20.00 for tirsdagens fællesspisning og onsdag aften kl. 20.00 for fredagens fællesspisning.
Normalt foregår tilmeldingen via MobilePay box83633, ellers du kan også kontakte Lisa i nr. 65 for at blive meldt til.
På henholdsvis søndag og onsdag aften vil madholdene finde ud af, hvor mange der deltager i den kommende tirsdags og fredags fællesspisning.
Om sundhed
Velsmag og sunde retter hænger ofte sammen. Og under alle omstændigheder er det, at maden også er sund med til at skabe yderlige god stemning. Madholdene fornemmer, at de gør noget godt.
Virkeligheden er ofte, at alene solid og hjemmegjort mad for mange er et step op, når det handler om sund mad. I vores afdeling er vi mange, som er singler. Når man bor alene, får man ikke altid lavet ordentlig mad hjemme. Deltagelse i fællesspisning betyder, at mindst en gang om ugen er det ikke en færdigret eller noget andet meget mere usundt på bordet.
Smag med velbehag
Grøntsager er ikke kun en billig spise, men også sunde, og så giver det ofte rigtig god smag. Derfor er det oplagt, at bruge rigeligt med grøntsager.
Den ret kedelige tradition med at koge grøntsagerne kan peppes op. Mange grøntsager får en mere fyldig smag, hvis de i stedet for grilles i ovnen. Nemt at lave til mange. Klem rigeligt med citron over grøntsagerne og tilsæt krydderier efter eget valg. En gul fast ost revet over grøntsagerne går også lykke.
Citron
Offer lidt tid på salaten. Tips: Brug rigelig med citron i en dressing med en god olie i stedet for at købe en færdig dressing. Køber man økologiske citroner har det den fordel at man kan anvende skrællen som en smagsgiver.
Tomat
Skal der tomater i salaten, så prøv eventuelt at presse/klemme de delte tomater, så noget af saften fra tomaterne kommer med som ekstra smagsgiver i dressingen.
Løg
Tykt eller tyndt skårne løg, snittede, hakkende eller revne løg betyder meget for smagen og oplevelsen. Brug aldrig revne løg i salater. Det handler også om udseendet. Det betyder til gengæld ikke så meget hvilke slags løg, I anvender.
Krydderurter
Om muligt smag til med friske krydderurter. I Børglumparken bruger vi krydderurter og grøntsager fra egen have. Lav eventuelt dressingen i lidt god tid, så den kan nå at trække. Bland den grundigt i salaten, og lad den stå i højst 15-20 minutter.
Vi gemmer vores menuer og mangler man ideer er der noget for alle ganer!
Tænk klima
Hvad kan være bedre end, at velsmag, sund og billig mad, fællesskab og klimamad er en og samme sag? Når maden er velsmagende kan man også sagtens skrue ned for mængden af kød. Skrue ned for okse- og svinekødet og erstatte det med kød, der har et lavere CO2-aftryk.
Fisk, som er (uforklarligt) dyrt i indkøb, kan man samtidigt gøre bæredygtigt. Fisk er en fin spise, og man spiser normalt ikke meget per person. Køb det lokalt fangede frem for industritrawlernes fangst langt fra Danmark.
Husk gæsterne
Fællesspisning må aldrig være det samme som kantinemad. Det betyder meget for oplevelsen, at der er dækket op, og at der er tænkt på serveringen. Man må gerne føle lidt, man er til en fest.
Form og indhold hænger ofte tættere sammen, end vi går og tænker over. At servere noget for andre er en gestus, hvor indpakning og udseende betyder meget. Så giv det en tanke!
De fysiske rammer
Indretningen og de omgivelser, som danner ramme for jeres fællesspisning har betydning hele vejen rundt. Selvom lokalet ikke som udgangspunkt indbyder til hygge, så kan en fin borddækning, behagelig belysning og duften af god mad gøre underværker.
Lyd vs. larm
Lydforhold er ofte et stort problem, så snart fællesspisning vokser til en succes og mange deltager. Overvej evt. forskellige former for lyddæmpende foranstaltninger. Tit og ofte kan man kombinere lyddæmpende løsninger med noget, der samtidigt er dekorativt.
Foreningen ønsker alle held og lykke med at skabe muligheder for fællesspisning alle steder i Danmark
