Kig dybt ind i naturen, og så forstår du det hele bedre
- Albert Einstein
Traditionen med majstang
En vejledning
Hvis man ikke har prøvet det før, er her en lille vejledning i at afholde en midsommerfest med majstang. En midsommerfest på den måde kan alle lave. Foreninger, bydele, landsbyer og borgerforeninger. Symbolske afbrændinger af hekse er ikke længere passende, er vores tilgang.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakt os!
Tlf. 22 73 11 58
Hvad er en majstang?
Eller hvorfor hedder det majstang? En majstang har ikke, som man skulle tro, noget med maj måned at gøre, men henviser til en udsmykket pæl. Maj i majstang kommer af udtrykket at maje sig ud og betyder at klæde på eller pynte. Det findes både på svensk og dansk. Majstangen er efter traditionen en hedensk fejring af frugtbarheden.
Udbredelsen af traditionen
Oprindelsen til majstang er ikke svensk, men germansk. Den er festens midtpunkt i mange lande. Majstangen er populær ikke blot i Sverige, men også i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien samt de svenske dele af Finland.
I Danmark har vi tradition for sankthans, med bål og fællessang i stedet for majstangen. Den har overlevet nogle ganske få steder på øerne og i Himmerland. Sankthans er aktuelt kommet i stigende modvind på grund af symbolikken i at brænde hekse af. Flere er begyndt at kigge i retning af den svenske tradition som eksempelvis i Sønder Nærå på Fyn.
Læs mere om
Datoen for midsommerfesten
I Sverige afholdes midsommerfesten altid på en fredag og er Sveriges vigtigste højtid næst efter jul. Om fredagen fester svenskerne og om lørdagen holder alle fri og er officiel helligdag. I mange lande afholder man midsommerfest i pinsen. I Sverige falder midsommerfesten fredagen i ugen mellem 20-26. juni. Ikke altid den 23. juni som i Danmark.
mange forskellige
udformninger
Dagens forløb
I en traditionel midsommerfest med majstang indgår både danse, sange og spisning. Det er en fest for børn og voksne og i reglen afholdes der forskellige lege eller konkurrencer i forbindelsen med den. Den strækker sig fra formiddag til den årle morgen. Man samles om at fremstille majstangen, rejser den og danser omkring stangen. Jordbær er en fast ingrediens mange steder. Ellers er der senere på eftermiddagen gang i grillen og der drikkes selvfølgelig rigeligt med snaps til.
De udholdende fortsætter festen til langt ud i den lyse nat med dans og musik. Dagen derpå, som i Sverige er en lørdag, sover man ud.
Fremstilling af majstangen
Selve udsmykningen af majstagen er typisk en fælles opgave for de frivillige og forbindes med god musik og indtagelse af kaffe og kage om formiddagen. I videoen nedenfor er en meget instruktiv vejledning i hvordan man gør eller kan gøre.
Som man gør i Sverige
Du skal bruge
- Pæl på minimum 5 meter
- Frisk bøgeløv og grene til krans
- Hammer og søm (100 stk. ½”)
- Ståltråd
- Hvidt og rødt bånd
- Blomster
- Et pælebor
- Mukkert og trækiler samt
- Frivillige til opgaven
Organisering
Midsommerfester med majstang er i Danmark traditionelt blev afholdt på ude landet i mindre landsbyer. Under lidt forskellige navne. Mest kendt er Sommer i By, som ikke nødvendigvis var en fejring af midsommeren. Den kunne sagtens foregå senere på sommeren. Nogle steder var det samtidigt en høstfest eller -gilde.
By var hele forløbet nøje fastlagt. Opført nærmest som et teaterstykke, hvor det var fuldt accepteret denne ene dag at gøre grin med øvrigheden, herremanden eller greven. Men også hvor man tillod sig at grine sammen af sig selv.
Historisk
Majfesterne var ofte livlige og ganske løsslupne med indtagelse af spiritus og dans til den lyse morgen. Som i dag blev den tids fælles aktiviteter opretholdt af de lokale ildsjæle i landsbyen. En midsommerfest krævede store menneskelige og økonomiske ressourcer. Det var derfor vigtigt, at hele landsbyen var involveret og at mange bidrog aktivt til festen. Første del af festen, efter at majstangen var rejst, bestod i, at deltagerne udklædt gik fra gård til gård for indsamle, det der senere skulle indgå i festen herunder den fælles spisning.
Midsommerfesten med majstang var også en fejring af stereotyperne. Piger og ungkarle var naturligvis udklædt i fineste puds, og blev ført frem ved festen som landsbyens pryd. Byens ældste havde deres plads. I det hele taget blev der skruet op for fællesskabet og alles rolle i det store naturens kredsløb.